9.30—9.45:
Velkommen!
Dagens værter, Anne Sofie Christensen-Dalsgaard & Camilla Zuleger, byder velkommen!
9.40 – 10.20:
Ida Ebbensgaard (Journalistisk fellow på Syddansk Universitet) og Selma Marthedal (Ph.d. Fellow hos Syddansk Universitet)
Ida Ebbensgaard, der har arbejdet i både Zetlands, Berlingskes, DRs og Politikens redaktionslokaler som journalist, redaktør og chefredaktør, fortæller om sin forskning som Fellow på Journalistik ved Syddansk Universitet. Selma Marthedal, der er ph.d. på Digital Democracy Center (SDU), fortæller mere om sin forskning i effekten af kunstig intelligens for både journalister og læsere – og sammen bliver de to forskere interviewet på scenen om de store linjer i forskningen i spændingsfeltet mellem kunstig intelligens og medier. Marcel Mirzaei-Fard fra DR-podcasten Prompt vil interviewe de to forskere på scenen.
10.30 – 11.20:
Tav Klitgaard om Zetlands Good Tape
Good Tape er et transkriberingsværktøj, der er skabt af Zetland med danske journalister som omdrejningspunktet. Tav Klitgaard fra Zetland kommer og fortæller om visionen bag Good Tape – og giver en introduktion til, hvordan du bruger det.
10.30 – 11.20:
Mia Sahl – Teaching fellow fra Google News Lab
Mia Sahl er Teaching Fellow hos Google News Lab, hvor hun underviser journalister i at bruge Googles værktøjer til at skabe bedre journalistik. Mia Sahl har arbejdet som freelancejournalist i Sverige siden 2014 – og blev sidste år en del af Google News Lab, hvor hun har undervist i alle de nordiske lande, Holland og Belgien. I denne workshop giver Mia Sahl en introduktion til gratis Google-værktøjer, og hvordan de kan implementeres i freelancejournalister og mindre redaktionslokalers dagligdag.
11.30 – 12.30:
Vincent Ryan fra Google News Lab om JournalismAI
Siden 2019 har Google samarbejdet med London School of Economics om det internationale projekt, JournalismAI. I den periode er den kunstige intelligens gået fra en hypotetisk til en praktisk realitet i redaktionslokalerne – en proces som JournalismAI-projektet har været midt i. Vincent Ryan fra Google News Lab fortæller mere om den proces, gennemgår forskningsresultaterne, giver praktiske tips og deler den indsigt, som JournalismAI har givet Google og medieindustrien.
12.30—13.00:
Frokost med KLUB
13.00 – 13.50:
Jørn Broch fra JFM
Nyhedsdirektør Jørn Broch fra JFM fortæller om processen med at integrere AI i deres lokalredaktioner – og hvordan JFM søger at gøre Chat GPT til en sparringspartner for koncernens journalister i hele journalistiske arbejdsproces på koncernens lokale medier.
13.00 – 13.50:
Søren Høgh Ipland fra Føljeton
Kunstig intelligens er ikke kun noget for techgiganter, aviskonglomerater og dommedagsprofeter. For der dukker nemlig hele tiden nye AI-værktøjer op, som gør det lettere, hurtigere og sjovere at drive et lille medie med knappe ressourcer. I denne workshop viser Søren Høgh Ipland – som til daglig driver den lille medievirksomhed Føljeton – hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at transskribere dine interviews, korrekturlæse dine tekster, oplæse dine artikler og illustrere din forside. Tag gerne en computer med, så du kan arbejde med indhold fra dit eget medie.
14.00 – 15.00:
Samtale: Fremtiden for AI i redaktionslokalerne
Nye Medier inviterer til samtale om fremtiden for AI i redaktionslokalerne i Danmark, hvor vi vender både potentialerne og udfordringer i en fremtid fyldt med kunstig intelligens. Marcel Mirzaei-Fard fra DR-podcasten Prompt står for at moderere samtalen mellem Anne Sofie Christensen-Dalsgaard fra Nye Medier, Allan Thulstrup fra Dansk Journalistforbund og Jørn Broch fra JFM.
15.00—18.00:
Fyraftensdrik i loungen